Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde.
117
Frihed var med Kraft rejst fra borgerlig Side. Det havde
ikke blot en etisk Begrundelse, men et solidt økonomisk
Fundament. De borgerlige Erhverv, Handel og Industri,
Haandværk og Skibsfart, ønskede navnlig den unge
Arbejdskraft frigjort for at skaffe Lærlinge, unge Arbejdere og
Sømænd til Byerhvervene. Man ønskede endvidere en
Reform af Skattevæsenet og havde Opmærksomheden henvendt
paa den »net produit», Landbruget gav Godsejerne, som et
passende Skatteobjekt. Hertil kom saa yderligere den
Interesse, Byerhvervene havde igennem en Opblomstring af
Landets vigtigste Erhverv.
Fdg. af 8/6 1787 begynder med at anføre, at Kongen
betragter Landvæsenets Forfremmelse som den naturligste
og varigste Kilde til Landets Velstand, og Haandhævelsen
af de Rettigheder, der tilkommer enhver af hans
Under-saatter efter sin Forfatning som den tryggeste Grundvold
for den borgerlige Frihed og Sikkerhed. Forordningen
fastsatte derefter den Retstilstand, som er en nødvendig
Forudsætning for et blomstrende Landbrug, saaledes som
Etableringen af en ordentlig Retstilstand i sin Tid var en absolut
Forudsætning for Handelens Opkomst. Det er ikke en
socialpolitisk, men en ren statsøkonomisk Betragtning, der er
Udgangspunktet. Det samme er Tilfældet med
Bestemmelserne om, at Bøndergods ikke maa lægges under
Hoved-gaardsjord. Det er efter min Mening en Kamp mod Vejrmøller,
man fører ved saa stærkt at fremhæve Fortjenesten ved ikke
at have indført det engelske Forpagtningssystem i Danmark.
I England var Befolkningstilvæksten meget stor, og de
industrialiserede Byerhverv — og Kolonierne — i Stand til at
optage en meget stor Del af den Befolkning, som enclosure
Bevægelsen gjorde rodløs; i Danmark, hvor man stod over
for en Opgivelse af den merkantilistiske Handels- og
Industripolitik, vilde det have været Galmandsværk samtidig at skabe
Arbejdsløshed i By og paa Land. Vi hører da ogsaa i den
store Landbokommission Røster, der med Bekymring peger
hen paa det Befolkningsproblem i Byerne, som Frigørelsen
rejser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
