Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samtidens S}rn paa den danske stavnsbundne Bonde.
119
Medlemmer og Modstanderne af Reformerne. Der er dog
en Kilde, jeg vil pege paa, som ikke har været uden
Betydning, nemlig Højesterets Akter.
I Modsætning til, hvad Tilfældet havde været
tidligere, indeholder Dommene efter 1784, ikke blot
Præmisser af mere objektiv Karakter, men tillige en stærk
Stillingtagen i bondevenlig Retning. Jeg har allerede anført
et Eksempel fra 1784, hvor denne Domstol beklager den
bestaaende Retstilstands Mangler. De første mere
bondevenlige Dommere er Frisch, Cortsen, Graae, Sporon og Jacobi.
Graae giver i et Votum en hel Udredning af Bondestandens
Historie. Historien viser, siger han, at de forrige danske
Bønder var frie Mænd. Det var derfor at ønske, at den
nuværende Tilstand kunde gøres lykkeligere, saa meget mere
som Vornedrettighederne ved Misbrug have indsneget sig1.
I en Sag om en Bondes Ulydighed, afsagt ved et Baronis
Birketing, siger Jacobi:. Dommeren har været Forvalter og
alle har jaget efter Bonden, derfor bør Straffen nedsættes 2.
Graae taler andensteds ved en Udpantningsforretning om
»den sædvanlige ved Misbrug indsnegne Maade» 3 etc.
Col-bjørnsen deltog i 1787 i selve Domsforhandlingen og lægger
ikke Fingrene imellem. Naar han stod saa stærkt over for
Godsejerne, var det fordi, han havde nok at slynge dem i
Ansigtet og desuden ikke var ukendt med tre af den
reaktionære Godsejerfløjs ivrigste Penneførere, d’Herrer
Munthe-Morgenstjerne, Elias Fleischer og Brabrand. Mod de Misbrug,
han kunde dokumentere, vejede en Baron Lehns Tale om
Embedsmænd som Lejesvende ikke tungt i Vægtskaalen.
Munthe av Morgenstjerne, der selv var Godsejer, har
bl. a. begaaet et Skrift, hvor han drager stærkt til Felts mod
de overdrevne Beretninger om Bondens Armod. De hovfrie
Bønder førte et søvnagtigt, mageligt og arbejdsløst Liv i
Modsætning til Hovbønderne, hvis Liv han belyser med
1 Højesterets Voteringsprotokol 1784 N. 74.
2 Højesterets Voteringsprotokol 1788 N. 221.
3 Højesterets Voteringsprotokol 1787 N. 111.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
