- Project Runeberg -  Scandia / Band XII. 1939 /
122

(1928-1940)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122

Albert Olsen.

Anpart af hans Underhold, kommer altsaa paa Afdrag paa
de andre 5. Det er klart, at han ud fra saadanne
Forudsætninger maatte være mod Indkaldelse af Fremmede og
enhver Form for Befolkningssværmeri1. Men hans Opfattelse
af Landbrugets Muligheder er alt for pessimistiske, og derfor
blev han ret hurtigt praktisk talt sat uden for Diskussionen
om Landbrugets og Bondens Forhold.

Lad os se, hvad de agrartekniske Skribenter, som
Regeringen opmuntrede til at skrive, mener om Bondens
Stilling under en Landboreform. De er alle klare over, at
man maa begynde med Fællesskabets Ophævelse, og at det
maatte bestemmes fra oven mod Bondens Vilje, idet denne
vilde kæmpe imod bl. a. paa Grund af Egensindighed,
Ondskab, Ladhed, Vedholden ved gamle Vedtægter etc.2.
Hoveriets Vækst har været ham til Skade og Fordærv, men kun de
færreste foreslaar Ophævelse, derimod Begrænsning 3. O. D.
Lütken er ikke ivrig for Fællesskabets Ophævelse og en
bestemt Tilhænger af Hoveriet, det samme er Hofman, som
hævder, at en Trælbonde er bedre i Stand efter sin Maade
end en Fribonde4. Vi træffer dog ogsaa mange forstaaende
Bemærkninger om Aarsagen til Bondens Ulyst til Reformer.
F. C. Lütken siger, at det er de Vise og de Rige, som
ved deres Visdom og Formue, maa gaa i Spidsen,
Bondens Tid er for knap og hans Opmuntring for slet. Han
forstaar Bondens Ladhed — den allerflittigste af os skulde
kanske ikke gøre det bedre, dersom vi havde hans Vilkaar 5.
Pihl mener, at Tvang og Nød ikke gør duelig og dygtig, men
skaber tvære, ryggesløse og ugudelige Folk 6. Fra omkring

1 Danmark Norges oeconomiske Magasin II. p. 187 ff og Undersøgninger
angaaende Statens alm. Oeconomie. I. p. 157 ff og II p. 108 ff Sorø 1760.

2 Danmark Norges oeconomiske Magasin I p. 5 ff. VI 149 ff, 159 ff,
181 ff.

3 Danmark Norges oeconomiske Magasin VI 135.

4 Hofman: Oeconomiske Betragtninger over Aarhus Stift. p. 28—30.
Kbhvn 1757.

5 F. G. Lütken: Oeconomiske Tanker I 34—35.

6 Pihl: Ringe Tanker om Landvæsenets Tarvelighed etc. p. 4—5.
Kbhvn 1757.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 19 11:17:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/scandia/1939/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free