Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert Olsen, Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Albert Olsen.
jyske Proprietærfejde, hvor Colbjørnsen i et Skrift gik meget
liaardt frem mod Godsejerne. Jacob Rosgaard klager da over
den Uro, Colbjørnsens Skrift har vakt blandt Bønderne og
anmoder underdanigst og ydmygst om ikke at foruroliges, i
hvad som urettelig fremdrages, som mine Bønder forledes
til, med et skrøbeligt Helbred i 67 Aars Alderen. Erik
Jespersens Bønder tog til Randers og købte Colbjørnsens
Anmærkninger og syntes ikke om at finde hans Navn blandt
de klagende Godsejere. Han fik Øvrighedens Attest for, at
hans Navn med Urette var sat paa Listen, for ikke for
en urigtig Formenings Skyld at blive bragt til
Betlerstaven. Vist havde Frigørelseskampagnen gjort sin Virkning
— Bonden følte sig ikke mere som Træl, men som
Menneske 1.
Til Slut bliver der Spørgsmaalet om, hvor langt
Interessen for Landbospørgsmaalet er trængt ud i Befolkningen,
og om Læsningen af hele denne Literatur staar i ligefremt
Forhold til Værkernes og Pjecernes Antal. Herom ved vi
intet, udover at visse Skrifter, f. Eks. Tyge Rothes, kun
naaede et ringe Oplag. Størst Rækkevidde har vel
Skønlitera-turen haft. Nogle sørgmodige Betragtninger hos Suhm kunde
tyde paa, at Begejstringen for Bonden ialfald hos det
velstillede Borgerskab er svundet bort med selve
Stavnsbaands-løsningen. Han skriver omkring 1792, at der nu sjældent
findes en Adelsmand og Proprietær, som er for
Hoverifrihed, hvorvel en stor Del af dem for Stavnsbaandets
Løsning, og af Gejstlige og Borgere tænke en Del ligeledes, og
mange ere ligegyldige. »Hertil kan ingen anden Aarsag
være, end at Kærlighed til Fædrelandet tager af, og at man
anser Ret og Uret, Godt og Ondt, Dyd og Udyd for det
samme 2.
Det er for saa vidt forstaaeligt. 1790’erne gav
Godsejerne adskillige Indrømmelser i Bondespørgsmaalet; det
1 Bilag til jyske Missiver ang. en af de jyske Proprietærernes
ind-gaaende Klage over nogle udkomne Forordninger. 1790 12/n N. 219. R. A.
2 P. Fr. Suhms Samlede Skrifter X. p. 93—94.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
