Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astrid Friis, Forbindelsen mellem det europæiske og asiatiske kobbermarked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forbindelsen mellem det europæiske og asiatiske kobbermarked. 155
først i 1497 1. Foruden paa det italienske marked søgte
Fuggerne ogsaa afsætning for deres kobber i Tyskland, først
og fremmest i Nürnberg. Men efter kort tids forløb blev det
dog Antwerpen, der blev det vigtigste marked for ungarsk
kobber. Tilførslen af ungarsk kobber til Nederlandene steg
fra gennemsnitlig ca. 2666 centner aarligt i tiden 1495/1504
til 12.000 centner gennemsnitlig aarligt i aarene 1507/10. I
aarene 1510/13 androg den 25.666 centner gennemsnitlig
aarligt og i aarene 1513/16: 16.666 centner, 1516/19:13.333 centner
og 1519/24: 12.780 centner gennemsnitlig aarligt. Eller hvis
man antager at angivelserne er i bjærgcentner i de nævnte
perioder henholdsvis 161 ton, 725 ton, 1552 ton, 1007 ton,
806 ton og 772 ton gennemsnitlig aarligt2.
Til Nederlandene naaede del ungarske kobber dels ved
at blive skibet op ad Oderen til Stettin og herfra føres videre
over Lübeck—Hamburg til Nederlandene, eller ved at føres
op ad Weichselen til Danzig og derfra ad søvejen at
befordres til Nederlandene3. Skiftende forhold kunde bevirke,
at snart den ene, snart den anden vej valgtes. Søvejen fra
Danzig blev dog vistnok snart den foretrukne under rolige
forhold 4. Og saaledes som Fuggerne overalt søgte kobberets
gennemførsel til lands og ad floder sikret ved overenskomster
med de forskellige territoriers fyrster, søgte de snart ogsaa
at sikre søvejen. Ved et i 1515 udstedt brev tog Christian
II af Danmark det fuggerske handelshus i sit riges beskyttelse 5,
1 Jansen: Opus cit., p. 132—39; Jakob Strieder: Studien zur Geschichte
kapitalistischer Organisationsformen (München und Leipzig, 1914) p. 8—10.
2 De ovenfor meddelte tal er gengivne efter Walter Möllenberg: Die
Eroberung des Weltmarkts durch das mansfeldische Kupfer (Gotha, 1911) p.
49 n. 1., som har dem fra Fr. Dobel: Der Fugger Bergbau und Handel in
Ungarn (Zeitschr. d. hist. Ver. f. Schwaben u. Neuburg VI (1879). Dette skrift
har ikke været til min disposition. Det er mest nærliggende at antage at
talangivelserne er i bjærgcentner, hvis størrelse, efter hvad Heckscher oplyser
(Scandia XI, 1938, p. 223 n. 1.), var 60.48 kg. De fleste andre centner havde
en lavere vægt, saaledes at ovenforstaaende angivelse i ton er at betragte som
maksimumtal. Jfr. ogsaa Ehrenberg: Opus cit. II, n. 7.
3 Jansen: Opus cit. p. 139—41.
4 Häbler: Opus cit. p. 32.
5 Jansen: Opus cit. 142.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>