Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astrid Friis, Forbindelsen mellem det europæiske og asiatiske kobbermarked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forbindelsen mellem det europæiske og asiatiske kobbermarked. 173
første udmøntningperiode først og fremmest dækkedes af
leverancer af østrigsk og ungarsk kobber. For øvrigt
behøver aarsproduktion og leverancer ikke at have været
synonyme størrelser, da f. eks. huset Paller meget muligt kan
have haft store forraad af kobber liggende. Men i øvrigt er
det vel gaaet i Spanien som i Kipper- og Wippertiden i
Tyskland, hvor ingen pande og ingen digel, ingen ildpuster
og ingen vaskekedel længere var sikker. Hvor selv gamle
døbebækkener gik til mønten1. Det er vel netop jobberi
med de i Spanien selv forhaandenværende kobberreserver af
forskellig art, der fik den spanske regering til at sætte en
maksimalpris paa det til møntstederne indleverede kobber 2.
Derimod synes Spaniens egne rige kobbergruber, Rio
Tin-tominerne i provinsen Huelua, ikke have været i drift paa
denne tid 3.
Professor Heckscher har allerede selv fremhævet, at
den svenske kobbereksport i den første spanske
udmøntnings-periode slet ikke kunde have dækket den spanske krones
behov4. Dertil kunde han have føjet, at fra Amsterdam i
hvert fald, som vel allerede da var blevet et vigtigt marked
for svensk kobber, kan det i hvert fald ikke være ført direkte
til Spanien. Det var den spanske konges krig med de
oprørske, allerede helt uafhængige, nordlige nederlandske
provinser en hindring for. Derimod kan svensk kobber
naturligvis have været transmitteret til Spanien over Hamburg.
1 Ferdinand Friedensburg: Münzkunde der Einzelstaaten (Handbuch
der mittelalt, u. neuer. Gesch. Abt. IV. München u. Leipzig, 1926), p. 114.
4 Hamilton: Opus cit., p. 75.
3 Jeg har ikke kunnet finde dem omtalt i Häblers arbejder og maa i
øvrigt nøjes med at henvise til Andree Heiderich-Sieger : Geographie des
Welthandels I (Wien, 1926) p. 779 og 794 i følge hvilket Rio Tinto og
Thar-sis minerne i Huelua provinsen blev udnyttet allerede af Fønikerne. Samt
Encyclopædia Britannica XIX (1927), p. 320 hvorefter de var i drift under
Karthagerne, om ikke tidligere og naturligvis ogsaa i Romertiden (later
Roman workings may still be seen), men de skulde derimod efter Maurernes
erobring 711 være blevne forsømte, indtil de i 1725 blev forpagtede af en
Svensker ved navn Wolters.
4 Scandia XI, 1938, p. 266.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
