Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Astrid Friis, Forbindelsen mellem det europæiske og asiatiske kobbermarked
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forbindelsen mellem det europæiske og asiatiske kobbermarked. 175
indien, som det samme aaremaal havde været et aarhundrede
før for Portugisernes. Det er, som nævnt, rimeligst at antage,
at kompagniet i dette tidsrum har købt europæisk kobber til
brug i den ostindiske varehandel og tillige i
fortifikationsøje-med. At der til dette sidste formaal er medgaaet betydelige
kobbermængder fremgaar af, at kompagniet allerede i aarene
indtil 1616 havde bygget 16 forter Selv om skyts ikke
udelukkende forarbejdedes af kobber, men ogsaa af jærn,
maa det dog antages, at der hovedsageligt er anvendt skyts
af kobber af det hollandsk-ostindiske kompagni, da jærnskyts
regnedes for uholdbart2 og derfor naturligvis var særligt
risikabelt at anvende paa aarelange togter til Ostindien eller
paa forterne herude, hvor fornyelse var vanskelig. England
var omkring 1600 vistnok det eneste land, hvor man forstod
at støbe godt jærnskyts;3 men hvad der herfra tilførtes andre
1 Cambridge Modern History IV, p. 742.
2 Haring skriver: Opus cit., p. 275: »Iron artillery, unless new, was
often of little effective use, the persons most injured being those serving
the guns. And in the second half of the sixteenth Century the armament of
Spanish vessels were almost entirely of brass)). Jfr. Scandia X, 1937, p. 300
f. og Hamilton: Opus cit., p. 83.
3 Richard Ehrenberg skriver i Hamburg und England im Zeitalter der
Königin Elisabeth (Jena, 1896), p. 296: »Das Giessen eiserner Geschütze war in
England seit der Mitte des 16. Jahrhunderts so vervollkomment worden, dass der
spanische Statthalter Requesens in den Niederlanden schon 1575 dringend
wünscht, solche Geschütze aus England zu beziehen». Om den engelske regering
har givet den nødvendige licens hertil er vel noget tvivlsomt. Derimod fik den
danske konge under Syvaarskrigen i hvert fald 20 stykker jærnskyts fra England
og i 70erne endda 100 halve kartover (antagelig demi-culverins). Kancelliets
Brevbøger udg. v. L. Laursen 1566—70 (København, 1896), p. 44; 1571—75
(1898), p. 666 og 1576—79 (1900), p. 48 og 497; DRA. Rentemesterregnskab, 1573,
fol. 159 b. Videre ønskede byen Hamburg i 1613 at faa tilladelse til at udføre 20
stykker skyts toldfrit fra England til byens eget brug. Om Hamburg fik sit
ønske opfyldt vides ikke. Ehrenberg nævner ogsaa et eksempel paa forhandling
af et mindre parti skyts i Hamburg i 1577; Ehrenberg: Hamburg und England,
p. 296. De engelske toldregnskaber, jeg har kendskab til i første fjerdedel af
det 17. aarhundrede, synes dog ikke at vise nogen konstant eksport af
betydning. Af Londontoldbogen for sidste kvartal af 1604 (E. 190/12/3) fremgaar,
at der i dette kvartal fra London eksporteredes 4 falcons og 4 mynions, der
tilsammen vejede 5 ton 13.75 cwt. engelsk vægt. Det udførtes »per littera
Domini Thezaurii». Det tilhørte en fremmed købmand og dets bestemmel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
