Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Hvidtfeldt, Förvaltningspolitik under Christian den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Johan Hvidtfeldt.
en ny hovmester. Nogen større politisk betydning havde
dette iøvrigt ikke. Thi hovmesteren havde allerede da mistet
enhver indflydelse paa forvaltningen. Det var kancelliet, der
udførte alle finansielle forretninger og havde hele kontrollen
med regnskabslenene. Nogle aar hen i Christian den andens
regeringstid møder vi for første gang betegnelsen rentemester
anvendt om en enkelt af kancelliets sekretærere, mester Anders
Glob, kannik i Odense \ Den finansielle forvaltning var ved
at blive udskilt fra kancelliet, selvom skellet foreløbig ikke var
skarpt. Saa at sige alle kancelliets embedsmænd benyttedes
stadig ved økonomiske forretninger. De mange
skatteudskrivninger lagde her stærkt beslag paa deres arbejdskraft..
Og langt ned i tiden blev kancelliet ved med at være
ekspeditionskontor for rentekammerafdelingen.
Mogens Gøje var yngre, og han sad inde med sit
marskembede lige til kongens fordrivelse. Men han havde ikke
nogen andel i den militære forvaltning og iøvrigt heller
ikke i den militære ledelse. Kun i 1520, da kongen skulde
til Sverige, fik han den militære overbefaling i Danmark,
dog efter dronningen og rigsraadet2. Men maaske skyldtes
dette betroede hverv mere hans store anseelse og
inflydelse-rige stilling. I virkeligheden havde rigshovmesteren og
marsken ikke i kraft af deres embeder nogen mulighed for at
øve inflydelse paa den daglige forvaltning. Gennem dem
kunde rigsraadet ikke paavirke kongens styre, selvom det
utvivlsomt ønskede, at dette havde været tilfældet. I den nye
lov for landet, der blev udstedt sidst paa aaret 1521, fandtes
der en bestemmelse om, at Mogens Gøje i Jylland’ og andre
adelige i de øvrige landsdele skulde drage rundt og paase,
at den ny lov gennemførtes. Han skulde have en rigsraad
samt en af kongens svorne skrivere med sig for at høre alle
fogdernes regnskaber paa kongens vegne. De mangler, der
fandtes deri, skulde indberettes til kongen3. Loven er et
kompromis mellem kongen og rigsraadet, og denne bestem-
1 William Christensen: Dansk Statsforvaltning i det 15. Aarhundrede 78.
2 Mogens Gøjes privatarkiv. Esge Billes privatarkiv: Missiver. R. A.
3 Arnamagnænske Samling 804. 4. fol 4 b—5 b; jvnfr. Scandia 1934. 160 ff*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
