Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Hvidtfeldt, Förvaltningspolitik under Christian den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Johan Hvidtfeldt.
sit fædreland. Hans breve til kongen viser ham som en
mand, der ønskede haard kurs overfor bisperne. I 1521
raadede han kongen til proces mod Jens Andersen, den
stridbare biskop i Odense, idet han mente at ». . . Eders naade
kan vel lovlig skille ham fra biskopdommen og faa ret over
ham, saa at han faar løn for hans gode gerninger. . .». En
anden gang opfordrede han kongen til sejlads til Indien og
andre ukendte lande. Det var ikke fabler og drømme. I hvert
fald vilde kongen dermed »bedrive. . . et navn og rygte»
Mens det tidligere, ogsaa under kong Hans, havde været
almindeligst, at kanslerne havde været adelige, følger man
efter 1520 den almindelige politiske linie. De sidste kanslere
under Christian den anden var af borgerlig byrd.
De almindelige underordnede embedsmænd i kancelliet
kaldtes skrivere eller sekretærere. Der var under Christian
den anden et overvældende stort antal af disse. lait kendes
navnene paa ca. 36 kongelige sekretærere. Hertil kommer
enkelte, hvis virksomhed udelukkende laa i Norge. Disse
36 har dog ikke allesammen arbejdet i kancelliet paa een
gang. Men under alle omstændigheder er antallet betydeligt
og imponerende. Til sammenligning kan tjene, at der i
Frederik den førstes danske kancelli kun arbejdede 5
sekretærere 2. Desværre foreligger der ikke nogen undersøgelse
over antallet af kancelliembedsmænd paa kong Hans’ tid.
Ni af de 36 sekretærere var tyske, som især havde med
administrationen af hertugdømmerne og med forholdet til
udlandet at gøre. Af de 27 danske sekretærere var kun 9
adelige, medens resten var af borgerlig stand. Og det er
ejendommeligt, at ved Christian den andens flugt var der kun
tre eller fire af disse adelige tilbage. Een var død, og de
andre var blevet biskopper. Og efter 1520 kom der næppe
nogen adelig ind i kancelliet, medens der i disse aar ansattes
en del tyske og danske sekretærere af borgerlig byrd.
Af de tyske sekretærere var nogle født i hertugdømmerne,
medens adskillige var indkaldt fra udlandet. Kongen var
1 Acta Pontificum Danica VI. 314, 332, 339, 364 f., 374 f., 380 f.
2 Historisk Tidsskrift 5. r. II. 179.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
