Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Hvidtfeldt, Förvaltningspolitik under Christian den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
Johan Hvidtfeldt.
kongen rigsraadet indrømmelser. Det blev fastslaaet, at
adelige skulde sørge for gennemførelsen, og samtidig fik disse,
som tidligere nævnt, ret til at overtage kancelliets kontrol
med lensmændenes regnskabsførelse. Men ogsaa et andet
punkt, som man ellers plejer at mene tyder paa autokratisk
udstedelse, forekommer mig naturligst at maatte fortolkes
saaledes, at det viser, at loven er vedtaget af rigsraadet. I
epilogen hedder det, at loven skal holdes ». . . indtil saa
længe, at os elskelig menige Danmarks rigens raad
tilsammen kommer og her om anderledes granske og forfare, om
nogen punkt eller artikel ikke tilbørlig sat eller skikket er,
hvilket vi da efter deres raad og gode undervisninger vilde
forvende i bedre maade . . .» \ Kongen erkender herved, at
hvis loven engang i fremtiden skal forandres, er det
rigs-raadets ret at være medvirkende dertil, en indrømmelse, der
er ganske naturlig, naar rigsraadet havde vedtaget loven.
Hvis loven derimod er autokratisk udstedt af kongen efter
at være forkastet af rigsraadet, er denne passus en
meningsløshed, idet rigsraadet da ved næste herredagsmøde kunde
forandre loven og dermed omstyrte hele regeringens
mægtige lovgivningsarbejde.
Men har rigsraadet og kongen sidst paa aaret 1521
virkelig samarbejdet paa dette vigtige omraade, viser det, at
forholdet mellem de to parter paa dette tidspunkt ikke kan
have været saa daarligt, som man skulde slutte af de senere
begivenheder. Og det er jo ogsaa en kendsgerning, at fra
begyndelsen var det kun en ringe del af rigsraadet, som stod
bag oprøret, og bortset fra Tyge Krabbe langtfra dets
betydeligste medlemmer. De mest fremtrædende og
betydningsfulde politiske personligheder, folk som biskop Ove Bille og
rigsmarsk Mogens Gøje, ønskede ikke i vinteren 1523, at
Christian den anden skulde fordrives fra land og rige. Det
var begivenhedernes udvikling, der drev dem til at stille sig
paa linie med det lille oprørsparti inden for den jyske adel.
De foregaaende undersøgelser har vist, at langt den
1 Arnamagnæanske Samling 804. 4. fol. 67 b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
