Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Hvidtfeldt, Förvaltningspolitik under Christian den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Johan Hvidtfeldt.
ogsaa paa en hel række andre omraader ses hun direkte at
have grebet ind. Faktisk var hun landets diktator. Og hun
var ikke blot kongens politiske medarbejder. Hun var hans
og — saa underligt det end lyder — hans dronnings gamle
og erfarne veninde, der altid var om ham og dronningen.
Og da kongen i 1521 skriver til dronningen, hedder det:
»lader Sigbret se brevet» 1. Hun var hovmesterinde for
kongens ældste søn 2, og ved dronningens barsler var hun til stede 3.
Der var ikke den ting ved hoffet, der var saa ringe, at hun
ikke gav sig af med den 4. Paa alle omraader var hun
uundværlig for kongen. Og ejendommeligt er det, at naar kongen
er borte fra hende, synes al hans beslutsomhed og viljekraft
at være forsvundet. Det var tilfældet i Stockholm, da de
skæbnesvangre beslutninger blev truffet der. Og det var
tilfældet i Jylland i 1523.
De tanker, som Christian den anden og hans regering
kæmpede for, var paa mange punkter fremtidens. Det er
forbløffende at se, hvormange af dem der efterhaanden i de
kommende tider blev gjort til virkelighed.
Hvorfor faldt da denne regering, der vilde saa meget
til landets bedste? Grundene er mange og mangeartede.
Det mest afgørende blev de udenrigspolitiske forhold. Oprøret
i Sverige og Lübecks krig mod kongen, men først og
fremmest hertug Frederiks stilling. Ikke uden grund var han
blevet bange for, at kongen skulde, som han havde sagt i
1520, lade sine hunde glamme udenfor Gottorp5. Hertug
Frederik havde det, som den oprørske adel manglede:
landsknægte.
Men ogsaa i de indenrigske forhold laa spiren til faldet.
Adelens sociale og økonomiske magtstilling var endnu for
vel funderet til gennemførelsen af enevælden, og borgerstan-
1 Ekdahl: anf. sted I. 160; jvnfr. smstds. 152 f.
2 Behrmann: anf. sted II. 25.
8 Hanserecesse Abth. III. bd. 8. 321.
4 Se f. eks. fortegnelsen over, hvad hun har leveret hr. Carolus »in de
suluecamer» (Danske Kancelli. Diverse 1481—1571 B. Nr. 38 a. RA.)
5 Danske Magazin 3. r. III. 14, 16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
