Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigvard Skov, Anders Sunesøns parafrase af Skånske Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Sunesøns parafrase af Skånske Lov.
Anders Sunesøn havde ved et flerårigt studieophold i
England, Frankrig og Italien tilegnet sig sin tids ypperste
viden og fornemste dannelse. Jus havde han studeret i
Bologna, der da var Europas førende retsskole. I slutningen
af det 11. århundrede var Irnerius her begyndt at forelæse
over romerret \ og dermed var studiet af denne siden
oldtidens slutning i vesten næsten glemte disciplin genoptaget.
I midten af det 12. århundrede grundlagdes studiet af
cano-nisk ret af Gratian med »Decretum», en juridisk lærebog
stærkt påvirket af romerretten, men i scolastikkens form og
kirkepolitisk i overenstemmelse med de gregorianske tanker.
Hovedstudiet ved Bolognauniversitetet var jura, og det
juridiske fakultet derfor både fornemt og exclusivt, det tilstræbte
ligefrem en forrangsstilling, idet det ønskede at monopolisere
studiet af Corpus Juris 2. I Paris, hvor Anders Sunesøn kom
fra, havde det været magistrenes korporation, der dannede
det egentlige universitet, i Bologna var det derimod
scolar-ernes. Det hænger sammen med, at scolarerne her dels var
ældre end dem i Paris og dels ofte tillige var fra et andet
socialt milieu. Det var stormandssønner, som i kraft af byrd
og rigdom i forvejen var designerede til at spille en rolle i
deres fædreland, og som nu i Bologna søgte at tilegne
sig en gavnlig teoretisk ballast, inden de trådte over i
praktisk virksomhed. Anders Sunesøn er ingen undtagelse fra
denne regel.
Anders Sunesøn havde tidligere været elev af abbed
1 H. Schück: Kyrkan och vetenskapen under medeltiden, 111 (Sthlm. 1926).
2 Schnürer: Kirche und Kultur II, p. 380 (Paderborn 1926).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
