Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigvard Skov, Anders Sunesøns parafrase af Skånske Lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Sigvard Skov.
retten har været før. Det gælder om arv efter moder, om
slegfredbørn, om lovbud af jord, om udredelse af bod, om
skade forvoldt af vilde dyr og om træls frikøb ved frænderne.
I kap. 12 refererer Anders Sunesøn Skånske Lov, kap.
24, der bestemmer, at en moders efterladte eje, både »køpæ
iorþ ok bolfæ» arves ligeligt af alle hendes børn, uanset
hvilket kuld de hører til. Anders Sunesøn har ydermere
den tilføjelse, at hermed er al ubillig forskel mellem ældre
og yngre kuld ophævet, en sådan må altså have existeret
antagelig ikke så farlig langt tilbage i tiden.
I kap. 24 fremstiller Anders Sunesøn lovens
bestemmelser om slegfredbørn, hvorom han i sin indledning siger,
der til forskellige tider af forskellige konger har været givet
forskellige love. Ifølge Skånske Lov, 59—64 og tillæg IV, 6
skulde faderen på landstinget kuldlyse sine slegfredbørn og
endvidere tillyse dem det, han vilde give dem af sin
ejendom. Det gjaldt også, selv om faderen siden ægtede moderen.
Faderen kunde tillyse sine slegfredbørn fuld arv, når han
ingen andre børn havde, men fik han siden, skulde de blot
tage halv arv. Efter at have refereret dette tilføjer Anders
Sunesøn, at tidligere kunde en søn udpege sin fader ved
gloende jerns kendelse, det afløstes så af tinglysningen med
den indskrænkning at evt. arveret f. ex. efter broder skulde
være afhængig af, om den kuldlyste søn var i besiddelse af
det fra faderen ved lysningen overdragne gods, men denne
sidste indskrænkning er altså nu ophævet.
Det hedder i Skånske Lov, kap. 51, at dersom en mand
sælger sin jord til een udenfor slægten, og frænderne siden
gør indsigelse, fordi han ikke først efter loven tilbød dem
jorden, da skal sælgeren, om han indrømmer at have
forbigået frænderne, bøde tre mark, siger han derimod, at han
lovbød frænderne jorden, da skal han godtgøre det med
tylvtered, »dyl han, sæli frændom tyltær eþ lahfastæ mannæ».
Dette refererer Anders Sunesøn i kap. 19, men føjer så til,
at efter nogles mening skal købet kun stå ved magt, når det
ved tylvtered er godtgjort, at slægtningene har fået tilbudet;
men den første mening holdes af de kyndige mænd for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
