Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I SVERIGE.
der giver os vor Ret med Ære.
Men gaar vi støt fra Valg till Valg som
Mænd,
saa skinner Junisolen vel igjen,
Pletfrit vort Flag
vaje den Dag,
da Folket Sejr hjem skal bære!
Otto Borchsenius.
For Kvindens Valgret.
Mel.: Hr Peder kasted Runer.
Man ammed henne op med Honningtale
og lulled hende blidelig i Dvale.
Man døbte hende Blomsten
i Danas Urtegaard.
Med søde Bloms ternavne
endnu him pyntet staar.
:,: Gamle Ord trøsted hende længe,
Ord endnu Stuedøren stænge,
— Ord endnu!
Bag Ruden sad hun fjærnt fra Livets Færden,
og førte stundum Veje ud i Verden,
hun var saa lidet hjulpen
som Marskens Døtre to:
hun kunde »Brød ej bage,
ej løse egne Skos.
:,: Spändt saa Guld iromt som Kongens
Tærne,
Naadsens Brød aad hun altfor gjærne,
— Naadsens Brød! :,:
Brød hendes Snille frem trods Bolt og
Spiger,
svang hun sit Scepter over Nordens Riger,
Kong Buxeløs var Navnet,
der lød fra Fjendens Land.
sHvor tør en ussel Kvinde
gebærde sig som Månd?»
:,: Lange Aar laa Kong Albrecht vaagen,
fan dt til sidst Lys i Kvinna-Frågen,
— Lys tilsidst! :,:
I Sagas Bog staar ej blot Konge-Navne,
ticlt Kvinde-Daad blev mer end Græs og
Avne.
Hver Gang hun letted Anker,
holdt Fordoms Lænker fast,
dog bærer det mod Strømmen
med Fremtids Flag paa Mast.
:,: Vrede Ord rundt om Stævnen skumme,
Stemmens Ret faar tilsidst de stumme,
— Stemme-Ret! :,:
H. S.
Så här sjöng högern:
Till Kongen.
Mel.: Vift stolt paa Kodans Bølge.
Skjøndt Tiderne blev tunge
Og Glæderne kun smaa,
Skjøndt Tornene blev månge,
Og Roserne kun faa,
Den femte Juni straaled
Dog altid lys og smuk —
Nu er og den formørket
Og hilses med et Suk.
Nu er og den formørket
Af Trætte og af Splid,
Naar bliver vi dog kloge?
Naar ender denne Strid?
Et vide vi dog Alle:
Du er ej Skyld deri,
Nej, hvis dit Raad man fulgte,
Var Striden snart förbi.
Og derför hid vi dragé
Med Sange til dit Slot,
At takke Dig, vor Konge!
Du mener os det godt.
Om end den Kalk vi tømte,
Iskjænkes nok saa fuld,
Skal Saga højt dog vidne,
At Du var tro som Guld.
For Danmark.
Mel.; Danmarks dejligst Vang og Vænge.
Gjennem Fordums Muld sig trængte
Solens Straalepragt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
