Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den falske Skredsvig.
I eventyret „Guldfuglen" staar det om prinsen, at han langt
om-længe kom til en stor by og i den byen var et værtshus, der det
altid var glæde og aldrig sorg, der syntes han det skulde være gjilt at
ta ind — og saa blev han værende der.
Dette randt mig isinde en svart vinternat jeg kom fra et altfor fint
selskap paa østkanten, vandrende i verdens længste gate, Storgaten,
sydover til mit hotel i Karl Johan.
Jeg vil straks tilstaa at eventyret slet ikke passer videre paa mig
og denne lille skisse, rigtignok følte jeg mig fin som en prins i min.
flunkende nye og første rangs pells — og vistnok er vor by nu svært stor.
Men værtshuset manglet. Alt var lukket.
En fin-fin nysnø som saavidt dækket, dæmpet vore skridt — jeg
mener mine og konstablens, paa det andet fortau.
Omsider hørtes munter musik, dansemusik.
Den kom fra anden etage i et lavt træhus. Paa de lysegraa
rullegardiner valset par om par til et kraftig orkester. •
Uvilkaarlig nynner jeg stomper av Østersjøvisa:
Et danshus der vi finno
der klara faklar brinno
°g jag gik genast inn.
Og musikken den hørtes
ok hjertet i mig rørtes
ved valsens fasta takt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
