Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den falske Skredsvig
43
Jeg spurte dem høfligst om de ikke vilde slaa sig ned hos os —
Pedersen fjernet sig truende. —
Da — gripes jeg i jakkeopslagene — noget hendte, men hvad? Bare
et — muligens to sekunder saa forstod jeg at jeg hadde faat en skalle.
Uanfektet og som om de ikke hadde forstaat mig, gjentok jeg min
indbydelse, men de snudde sig væk og saa ytterst forulempede ut.
Jeg gik tilbake til mit bord, nu omkranset av vinrosenrøde leende
damer. Skaal — skaal!
Og madam Svendsen kommer glædesvarm fra siste dans trækkende
med en sortklædt yngre kvinde. Mørk, dvælende, genert.
Jeg kunde itte ana end dra’a Mathea hit for — di Larsen? en hel
Portvin, noter formanden, og et reint glas da di.
Mathea sier atte, ja sitt naa ner og fortel om din fysste kjærlighet
— til møllergutten — den herren der altsaa — med fin pels og alt
Vær naa itte dom! Dere var jo smaa dengang paa Modum, altsaa.
Mathea fik en varm brun farve av rødme, men sa ikke et ord. —
Mathea? grublet jeg, og tømte mine erindringers hemmeligste
skuffer. Nei, Mathea, nei, ingen anelse.
Men hun hadde den farlige lokkende stilhet, saan en som ser
forladt ut og som vi ønsker at være gode imot. —
Men — desværre blev det altsammen til ingenting, for den lille
svarte intriganten med et stort flertal omkring sig, stod plussli foran os.
Hans dirrende finger var utstrakt mot mig:
Denne ukjendte som har indsmiksket sig her iaften paa vort
syvende aars stiftelsesdag, vil og maa jeg avsløre — (Aa, Frøken Mathea
hvisket jeg, her trækker saa, hjelp mig paa pelsen min) — dette er
nemlig ikke S. men en eller anden international storkjeltring. S. var
en fin mand det som jeg kjendte da jeg tjente hos konsul Gram i
Drammen og han malte Hestanne hanses i aaret 1879 paa høstkanten.
Siden hørte jeg han var død i Tyskland av tyfus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
