Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stockholm — Montmart r e
55
gjorde mig urolig eller utrygg de gange jeg hadde været sammen med
prinsen. Men feilen var min.
Som selvfølgelig talte vi — Berghs og jeg — om 1905, om
stemningerne paa begge sider. Han hadde som bekjendt stillet sig i spidsen
for et oprop til Sverige om at la nordmændene være i fred og ikke
bruke vaabenmagt mot os. Han hadde lidt meget for dette og paa
mange maater. De hadde levet blandt bønderne i Jemteland den
krigs-sommer, men der stillet alle sig paa norsk side.
Om Josephson fik jeg høre, at hans siste timer hadde været saa
vakre. Han sovnet ind medens han sang Bellmans skjønne:
Fjäriln vingad syns paa Haga,
Mellan dimmors frost og dun.
Sig sitt grøna skjul tillaga,
Och i blomman sin paulun;
Minsta kræk, i kærr och syra,
Nyss av solens varma väckt,
Till en ny høgtidlig yra
Eldas vid Zefirens flakt.
Og saa fortalte jeg hvor fin og god vor store mester og ven hadde
været mot mig en dag:
En vinter i Paris hadde jeg onde dage, ulykkelig kjærlighet,
talentløs, et eneste par skjæve sko, og den høgre med et hul efter stortaaen.
Strømpene gik jo an nu da Pelle Eckstrøm hadde lært mig sin metode,
at „stoppe" paa: Knytte hyssing bak hullet ved taaspidsen og klippe
den av. Med hælen likens, den fik jo rundelig hæl ved anklen. Jeg
lappet skoen hver dag med en snedig søleklat fra Place de Clichy —
bare saan tilfældig skidt naturligvis. —
Men i den varme luft paa stamkneipen tørket klatten og datt av.
Og jeg kunde si som Galeen, som hadde en støvel i samme genre:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
