Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Det gamle skilderi
hernede i Paris og præke om den — og være rørte og bløte — og
male falske Rouseauer eller Claude Monet’er ute i Fontaineblau. —
Ja du Christoph, sa jeg, for dig er det ingen sak, du har jo lit
penge — og er nu utlært her — anderledes med mig, vi opnaar
hverken kunstnerisk eller borgerli agtelse hjemme saa det kan bli levelige
forhold, hvis vi ikke dann og vann faar en liten buket fra en
pariserjournalist, som vi saa kan sende hjem til de store redaktører i
Kristiania.
Vi pratet frem og tilbake om dette, mens Christoph blev mere og
mere alvorlig og eftertænksom —. Jo, saa kom det: Han hadde
maattet love Antoinette aldrig at forlate Frankrike, ta fast bolig i Paris. Og
det skulle nok gaa for selve byen ved nat og dag ja noget saa stort
og fuld av farve! og al Kunsten her — og tænk de skjønne smaabyer
ved Seinens løvtunge bredder? Men — Jo du gamel’n, det skal gaa
— det er ikke maate med hvor gla jeg er i Antoinette — og Margot.
Da jeg traf henne for et par aar siden, hun var da 16, hun sat model
og var meget eftersøkt. Moren var det smaat med. Hun var
portnerkone i et fjerde Klasses hotel ute i Villette. Nu er hun ved vor
omsorg husholderske hos en gammel rentier med villa i Suressnes. Du
vet en time herfra — og har det bra — du saa de smaating jeg har
malt derute i sommer. Vi var gjæster hos gamlen. Antoinette hvisker
alt saa smaat om at bli hans steddatter og arving!
Vi tok en absent til paa L’eremitage, vor gamle café, og da han
gik sa han at han trodde sikkert at bli lykkelig hernede, selv om
hjemveen av og til i aarene fremover vilde pirke litt i ham.
Pirke? Den vil klype dig med gloende tænger! ropte jeg efter ham.
Vi saaes ikke før et halvt aarstid, utpaa vinteren, da kom et Carte
telegram: „Antoinette død og Margot døende Bronchit: Kom litt herut
om du er i Staden. Fiskeren."
En fremmed mand sat paa sængekanten indi halvmørket med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
