Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
sig tilbake i stolen og mumlet, idet han bla,aste ut
røken i store ringe: «Enfin seul.»
*
Medens dette passerte nede i Ugrien, holdt Frantz
en avskedsmiddag for sine venner i Restaurant «Les
Ambassadeurs» paa Champs Elysées.
Ninette hadde byttet sykepleierskedragten med
en mørk kjole, og haaret hadde hun nu sat op. Om
halsen straalte et stort perlekollier av uforlignelig
skjønhet. I dets nedre ende hang et Genferkors i
hvit og rød emalje indrammet i smaa perler.
Da hun og Sigurd traadte ind, blev det stille
ved bordene. Man saa beundrende paa de to.
Hendes holdning var rolig og værdig, og da hun
spørgende pekte med viften for at vite, hvor deres bord
var, var det som hun førte et scepter.
«Hun ser ut som en dronning!» hvisket en
gammel officer til sin bordfælle.
«Hun erobrer uten sværdslag, kamerat!» svarte
den anden.
Ninette kunde ikke undgaa at høre det, og hun
vendte sig mot de to gamle kavalerer og smilte.
Det var det samme bedaarende smil, og det samme
underlige betagende blik, som hun hadde arvet fra
sin mor.
Og nu utspilledes en scene, som alene kunde
foregaa i Frankrige i de dage, da alt hang i en
traad, og millioner hjerter dirret i sorg og i haab.
Hele nationen var en stor familie, som hadde bragt
fædrelandet sit offer — sine sønner.
Den ældste av de to gamle mænd reiste sig
pludselig op, grep hendes haand og kysset den
flere gange.
«Ah, ma sæur, den modige, den hjertensgode,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Dec 11 19:18:58 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/seiersborg/0197.html
