Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To kunstnere - V. Djedoff - VI. Rjabinin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
tale med L. om dette; han vil skrive en artikel derom
og nytte anledningen til at rive ned paa Rjabinins
billede. Og det kan det virkelig være værd.
VI.
Rjabinin.
Det er allerede to uger, siden jeg ophørte at
gaa i akademiet; jeg sidder hjemme og malen
Arbeidet tager sterkt paa mig, uagtet det gaai
heldig. Jeg burde ikke have sagt »uagtet«, men
»fordi« det gaar godt fremad. Jo mere det nærmei
sig fuldendelsen, desto frygteligere synes jeg det er,
som jeg har malt. Jeg har ogsaa en fornemmelse
af, at dette er mit sidste billede.
Se der sidder han for mig i den mørke krog i
kjedlen! et sammenkrummet, fillet, af træthed neppe
aandende menneske. Han vilde været ganske usynlig,
hvis ikke lyset faldt ind gjennem de runde hui, som
er borede til naglerne. Disse runde, smaa lysstraaler
sætter hans klædning og ansigt i en broget belys
ning, sætter ligesom guldflekker paa hans pjatei,
paa hans uredte og uklippede skjeg og haai, paa
hans kobberrøde ansigt, der er bedækket med sved.
blandet med smuds, og paa de senede, op ra væ e
hænder og det udpinte, brede og fladtrykte bryst..
De uafladelig faldende skrækkelige slag mod kjedlen
tvmger denne ulykkelige til at anspænde alle sine
kræfter for at kunne holde ud i sin umulige stilling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
