Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To kunstnere - VIII. Rjabinin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
stænger, stokke eller med knytnæver paa denne
skabning, som jeg ikke ved at give nogen nærmere
benævnelse. Jeg ved, at det — er den samme .. .
Jeg styrter frem og vil skrige: »Hold op! Hvorfor
dette?« men pludselig faar jeg se et blegt, for
vredent, usedvanlig skrækkeligt ansigt, skrækkeligt,
fordi det er mit eget. Jeg ser, hvorledes jeg seiv,
mit andet jeg svinger hammeren for at tilføie et
rasende slag . . .
Da følte jeg hammeren falde ned mod mit hoved.
Alt forsvandt, en stund havde jeg endnu følelse af
mørke, stilhed, tomhed og ubevægelighed; men
snart efter forsvandt jeg seiv etstedshen .
Rjabinin laa i fuldstændig bevidstløs tilstand lige
til attenen. Tilsidst kom vertmden til at huske paa,
at hendes leieboer hele dagen ikke havde været ude
af sit værelse; hun fandt derfor bedst at gaa ind og
se, hvorledes det var fat; men da hun fik se den
blege unge mand ligge der og fantasere i sterk feber
og snakke alslags galskab, blev hun bange, satte
i et udraab i sin uforstaaelige dialekt og sendte
pigen etter doktoren. Doktoren kom, saa, følte paa
ham, lyttede, brummede noget for sig, satte sig til
bordet, skrev en recept og gik sin vei igjen; Rjabinin
laa fremdeles og fantaserte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
