Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
fængslet og en plads, hvor rekruter lærte at ekser
cere, og hvor der hvert øieblik lød: hvil gevær,
høire om! — lige ved veien, fra hvilken vinden hvirv
lede op støvskyer og blæste dem mod træboderne;
det var ogsaa underligt at se baalene med kjedlerne,
hvori zigøinerkvinder, klædte i brogede torklæder,
kogte en slags grød, og zigøinerne seiv med deres
nøgne unger.
De drog nu omkring i landsbyerne og gav sine
sidste forestillinger. For sidste gang viste bjørnene
sine kunststykker; de dansede, kjæmpede med hin
anden, viste, hvorledes gutterne stjal erter, hvor
ledes unge piger og gamle koner gik; for sidste
gang fik de traktement i form af et lidet glas
brændevin, som bjørnen, staaende paa bagbenene,
tog med begge forlabber, førte det til sin lodne
snude og med hovedet langt bagoverbøiet heldte i
sit gab, hvorpaa den slikkede sig og tilkjendegav
sit velbehag ved en sagte brummen, blandet med
en eiendommelig grynten. For sidste gang kom
gamle mænd og kvinder til zigøinerne for at blive
helbredede ved et sikkert, ufejlbarligt middel, som
bestod deri, at de lagde sig paa jorden under
bjørnen, som med bugen lagde sig paa patienten,
strakte sine labber vidt ud til alle sider og blev lig
gende, til zigøineren ansaa seancen for lang nok.
For sidste gang førte man dem ind i hytterne,
hvorved man iagttog, om den gik godvillig ind;
gjorde den det, førte man den ind i forstuen, lod
den sætte sig der og glædede sig over dens villighed
som et godt tegn; vilde den derimod trods aller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
