Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En kujon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
»Naa, De maa gaa tilsengs og ikke staa op.
Har De kamerater, som kan ofre lidt af sin tid paa
Dem?« spurgte doktoren.
»Ja, jeg tror det,« svarede Kusma i en tvilende
tone.
»Jeg beder Dem,« sagde doktoren, idet han
vendte sig blid mod mig, »at der fra idag bliver
vaaget hos den syge, og hvis der bliver nogen for
andring, saa kom til mig!«
Han gik ud af værelset; Lvoff gik for at led
sage ham ud i forværelset, hvor de blev længe sid
dende og tale halvhøit om noget; jeg gik til Marja
Petrovna. Hun sad der hensunken i tanker, med
hovedet støttet i sin ene haand, og med den anden
rørte hun med skeen i tekoppen.
Doktoren har anordnet, at der skal vaages hos
Kusma.
»Er der virkelig fare paafærde?« spurgte Marja
Petrovna ængstelig.
»Sandsynligvis ja; hvad skulde ellers vaagningen
til? De vil vel ikke afslaa at gaa til ham, Marja
Petrovna ?«
»Ak nei, det vil jeg ikke. Se nu faar jeg an
ledning til at være barmhjertig søster, ogsaa før jeg
kommer i krigen. Lad os gaa til ham; det er jo
meget kjedeligt for ham at ligge der alene.«
Kusma mødte os med et smil, saavidt bylden
tillod det.
»Tak, tak,« sagde han. »Jeg troede allerede,
at I havde glemt mig.«
»Nei, Kusma Fomitsch, nu skal vi ikke glemme
Dem; vi maa vaage hos Dem. Nu ser De, hvor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
