Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En kujon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
den drukne stemme i mine øren. Det var kort og
uklart; men desuagtet kan jeg ikke komme forbi
denne sætning.
Hos Lvoffs er der sorg og bekymring. Kusma
er meget daarlig, uagtet hans saar ikke afsætter
mere materie; han har sterk feber, fantaserer, stønner.
Broder og søster har ikke forladt ham alle de dage,
jeg var optaget med tjenesten og exercitien. Nu,
naar de ved, at jeg maa afsted, er søsteren bleven
endnu sørgmodigere, og broderen mørkere i hu.
»Allerede i uniform!« brummede han, da jeg
traadte ind i hans at tobaksrøg og bøger opfyldte
værelse. »Ak, I mennesker, mennesker . . .«
»Hvad er vi da for slags folk, Vasil Petro
vitsch ?«
»I lader mig ikke faa ro til at arbeide — se
det er det. Man lader mig ikke faa tid til at til
endebringe kurset, men sender mig i krigen; og saa
meget jeg endnu har at lære! Dertil kommer endnu
dette med Kusma.«
»Naa ja, Kusma ligger antagelig paa det sidste;
men hvad skal der saa blive af mig?«
»Kanske ikke Du ogsaa skal dø? Dræber ikke
fienden Dig — saa gaar Du fra forstanden og skyder
Dig en kugle for panden. Ret som jeg ikke skulde
kjende Dig? Og har man kanske ikke eksempler
derpaa ?«
»Hvilke eksempler? Kjender Du kanske noget
lignende? Fortæl, Vasil Petrovitsch ?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
