Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En nat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
»Nei, de forstaar intet, Deres velbaarenhed, de
forstaar intet; hvorfra skulde de vel kunne forstaa
noget! De er dumme, de unge. I gaarden hos os
er jeg den eneste gamle. Skal man da fornærme
en gammel mand? Jeg har nu levet i verden i otte
aartier; men de griner haansk mod mig. Jeg har
tjent 23 aar som soldat . . . Det er vist, de er
dumme . . . Naa, gamle! Vil Du ikke afsted!«
Han gav igjen hesten af pisken; men da den
ikke tog mindste notis af slaget, tilføiede han:
»Hvad skal man gjøre med den; den er jo
rigtignok ogsaa gaaet ind i sit 21de aar. Se der,
Du slaar med halen . . .«
Paa en oplyst talskive paa et ur, der var sat i
et at vinduerne i en stor bygning, viste viserne
halv otte.
»De maa alt have taget afsted,« tænkte den
kjørende om doktoren og hans hustru. »Kanske
alligevel endnu ikke . . . Bedstefader, jag ikke paa
for min skyld! Kjør roligere; jeg har ingen hast.«
»Ja vel, ja vel, det har ingen hast,« sagde den
gamle fornøiet. »Saa er det bedst at kjøre sagtere.
Naa, gamle!«
De kjørte en stund tause. Saa blev den gamle
dristigere.
»Sig mig noget, herre,« begyndte han plud
selig, idet han vendte sig mod sin passager, hvorved
han viste sit knoklede, rynkede ansigt med tyndt,
graat skjeg og røde øienlaag — »hvorledes kan
noget saadant komme over et menneske? Der var
en kusk hos os, han hed Ivan. Det var en ung gut
jf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
