Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En nat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Han gjentog dette ord, idet han fortsatte at
gaa op og ned i værelset; men hans gang var nu
kraftløs, han ravede som en drukken, idet hodet laa
ned mod hans af stønnen arbeidende bryst, og tør
rede ikke sit af taarer vaade ansigt. Benene negtede
tjeneste; han satte sig, trykkede sig ind i et sofa
hjørne, lænede sig med albuerne mod kanten, lagde
ansigtet i hænderne og græd som et barn. Længe
varede denne afmagt; men der var ingen pine deri.
Den bitre sindstilstand, som han ved sine refleksioner
var kommen i, svandt lidt; taarerne randt, og det
lettede ham; han var ikke skamfuld over, at han
græd; hvem der end i dette øieblik var traadt ind
i værelset, vilde ikke have bevirket, at han havde
holdt sine taarer tilbage, disse taarer, der betog ham
hans had. Han følte nu, at ikke alt endnu var slugt
af den afgud, som han saa mange aar havde tilbedt,
at han endnu havde kjærlighed og selvfornegtelse,
og at det endnu lønnede sig at leve for at give
denne rest fra sig. Men hvorhen, til hvilken sag —
det vidste han ikke, og i dette øieblik behøvede
han heller ikke at vide, hvor han skulde bære sit
skyldbetyngede hode hen. Han erindrede den sorg
og lidelse, som han havde seet i sit liv, en virkelig,
jordisk sorg, overfor hvilke alle hans i ensomhed
lidte kvaler intet betød, og han forstod, at han
maatte gaa derhen, til denne sorg, tage sin del
i den, og saa først vilde freden komme ind i
hans sjæl.
Skrækkeligt; da kan jeg ikke længer leve paa
egen resiko og regning; jeg maa, uigjenkaldelig maa
jeg da binde mig til det almindelige liv, føle kvaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
