Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
halvvoksne gymnasiaster, som spadserede der to eller
tre i følge. Et latterudbrud fra en af disse grupper
bragte Vasil Petrovitsch til at vende sig om. Den
muntre folkevrimmel gik lorbi; en af de unge herrer
talte noget med en kvindelig gymnasiast; hans kame
rater afbrød støiende hans intime og, som det syntes,
undskyldende tale.
»Tro ham ikke, Nina Petrovna! Det er løgn
alt! Det er opspind af ham!«
»Det er aldeles sandt, Nina Petrovna; det var
ikke min skyld.«
»Hvis De, Schevijrjoff, endnu engang understaar
Dem at narre mig . . .« svarede den unge pige med
en paatagen høitidelig stemme.
Vasil Petrovitsch fik ikke høre slutningen at
sætningen, fordi menneskemassen fjernede sig mere
og mere. Et halvt minut senere lød der igjen nye
latterudbrud i mørket.
»Dette er altsaa den mark, som jeg som en
beskeden pløier for fremtiden skal dyrke,« tænkte
Vasil Petrovitsch, for det første, fordi han var ud
nævnt til lærer ved det derværende gymnasium, og
for det andet, fordi han yndede at udtrykke sig
billedlig, seiv om han ikke engang udtalte sin
tanke høit.
»Ja, arbeide vil der nok blive i denne beskedne
stilling,« tænkte han, idet han igjen satte sig ned
paa bænken med ansigtet vendt mod havet.
»Hvor er mine fantasier om et professorat, om
forfatterry, om et stort navn ? Krudtet strakte ikke
til til saa høitflyvende planer, broder Vasil Petro
vitsch. Prøv nu at arbeide herk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
