Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
hid som til en ørken — og med ét sligt et glæde
ligt møde! Kusk, kom hid!« raabte han.
»Du behøver ikke at raabe saa. Sergej, kom
hid!« raabte Vasil Petrovitsch’s ven rolig. En elegant
kalesche kjørte hen til fortauget; eieren hoppede
op i. Vasil Petrovitsch blev staaende paa fortauget
og stirre paa ekvipagen, de prægtige heste og den
tykke kusk.
»Kudrjascheff, er det dine heste ?«
»Javist. Det ventede Du vel ikke?«
»Det er underligt ... Er det virkelig Dig?«
»Hvem anden skulde det vel være end mig?
Naa, kom op i vognen, vi har endnu tid nok til at
snakke.«
Vasil Petrovitsch steg ind, satte sig ved siden
af Kudrjascheff, og vognen rullede larmende afsted
henad brolægningen.
Vasil Petrovitsch sad paa bløde puder og vug
gede smilende.
»Hvilken sammenligning!« tænkte han. »Hvor
længe er det siden, Kudrjascheff var den fattigste
student — og nu denne ekvipage!«
Kudrjascheff strakte benene ud paa forsædet og
røgte taus sin eigar. Efter fem minuters kjørsel
stansede vognen.
»Nu,_ broder, stig af, saa skal jeg vise Dig min
beskedne hytte,« sagde Kudrjascheff, idet han gik
ned af stigbrettet og hjalp sin ven af.
Førend gjesten traadte ind i den »beskedne
hytte«, kastede han et blik paa dens ydre. Maanen
stod bag, saa at forsiden laa i mørke; derfor kunde
han bare se, at det var en enetages stenbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
