Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
divanerne og bragte ham til sæde paa de bløde
puder.
»Aa, jeg er meget glad, meget glad over at
træfte en gammel kamerat,« sagde han.
»Ja, jeg ogsaa . . . Ved Du, jeg er kommen
hid ligesom til en ørken, og saa med ét sligt et
møde! Ved Du, Nikolai Konstantinijtsch, ved synet
af Dig rørte der sig saa meget i min sjæl, saa mange
erindringer vaagnede hos mig . . .«
»Om hvad? Om studietiden, om den tid, da
man levede saa godt, om ikke just i materiel, saa
dog i moralsk henseende. Husker Du . . .«
»Hvad for noget er det, Du mener? Er det,
hvorledes vi to aad den elendige pølse? Nok om
det, broder; ja det var en kjedelig tid . . . Skal
det være en eigar? Regalia imperialia eller hvad
den nu heder; jeg ved bare, at den koster en halv
rubel stykket.«
Vasil Petrovitsch tog den tilbudte kostbarhed
al kassen, afskar med sin pennekniv spidsen, tændte
paa og sagde:
»Nikolai Konstantinijsch, det er som en drøm
for mig alt dette. Kun nogle aar tilbage —- og nu
har Du en saadan post.«
»Hvad, post! Post, broder, blæs og væk med
den!«
»Hvorledes det? Hvormeget faar Du da?«
»Hvormeget af hvad? Løn?«
»Nu ja, indtægt.«
»Jeg, ingeniør, 2den guvernementssekretær
Kudrjascheff — seksten hundrede rubel om aaret.«
Vasil Petrovitsch blev meget lang i ansigtet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
