Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
han straks forladt sin gamle vens hus for aldrig
mere at gaa did.
»Det er jo et stjaalet stykke,« tænkte han, idet
han stak en bid i munden og drak vin, som hans
gavmilde vert havde skjænket i. »Og er ikke det,
som jeg nu seiv gjør, simpelt af mig?«
Mange saadanne tanker for gjennem den fattige
lærers hoved; men disse tanker blev ikke til nogen
fast beslutning, og bag dem skjulte sig en hemmelig
stemme, som raabte til ham:
»Naa, hvad angaar det mig?«
Vasil Petrovitsch følte, at han ikke var istand
til at afgjøre dette spørgsmaal, og blev siddende.
»Naa ja, hvad angaar det mig; jeg vil gjøre
mine iagttagelser,« gik det gjennem hans hoved som
en undskyldning for ham, hvorefter han ogsaa blev
skamfuld tor sig seiv. »Hvad behøver jeg at gjøre
iagttagelser for, er jeg kanske forfatter?«
»Læg merke til sligt et kjød som dette,« be
gyndte Kudrjascheff, »saadant faar Du ikke i hele
byen.« Og han fortalte Vasil Petrovitsch en lang
historie om, hvorledes han engang havde spist
middag hos Knobloch, og hvorledes hans værdighed
blev imponeret ved den udmerkede roastbif, som
blev serveret, hvorledes han hk vide, hvor han hk
kjøbt saadant kjød, og hvorledes han tilslut seiv hk
fat i det.
»Du er just kommen til rette tid,« sluttede han
sin fortæliing om kjødet. »Har Du nogensinde spist
noget sligt ?«
»Ja, det er virkelig en udmerket roastbif,«
svarede Vasil Petrovitsch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
