Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
paa anden maade behandle disse . . . (hans ansigt
bar udtryk af foragt eller snarere af had). Af alle
disse folk, som her styrter i snesevis, er der kanske
nogle faa stykker, som virkelig er ude af stand til
at marschere videre. Jeg gjør det ikke af hjerteløs
hed; saadan følelse findes ikke hos mig. Men man
maa opretholde orden, disciplin. Hvis det gik an
at snakke til dem, skulde jeg virke ved ord. Men
snakke til den — nei, det hjælper intet. De føler
alene fysisk smerte.«
Jeg hørte ham ikke tilende, men skyndte mig
for at indhente mit kompani, som allerede var kommen
langt iforveien. Jeg indhentede Fjodor og Shitkoff,
just da man kommanderede bataljonen fra chausséen
ud paa marken for der at gjøre holdt.
»Hvad er det, De, Michailijtsch, har talt med
stabskapteinen om?« spurgte Fjodor, da jeg udmattet
faldt ned ved siden af ham, efterat jeg saavidt havde
været istand til at sætte geværet bort.
»Hvad han har talt med ham om!« brummede
Shitkoff. — »Talt? Nei, han greb ham om haanden!
Hr. Ivanoff, tag Dem bare iagt for Njemtseff; De
maa ikke lægge noget i det, at han gjerne snakker
med Dem; pas Dem vel for at komme i strid med
ham om bare den mindste smaating.
IV.
Sent om aftenen naaede vi til Fokschan, vi
marscherede gjennem denne i dybt mørke hvilende,
stille og støvede, lille by hen paa en mark etsteds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
