Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
under armen — en bog, som armeen dengang var
forsynet med. Rumæneren forklarer ham det; offi
ceren blader i bogen efter de uforstaaelige ord, for
staar alligevel intet, men takker høflig.
»Fy for pokker, broder, for et folk! De har
baade vore poper og vore prester; men de forstaar
alligevel intet. En sølvrubel, vil Du!« skriger en
soldat af al magt med en skjorte i haanden til en i
den aabne butikdør staaende rumæner. »For skjor
ten? Fire frank ?«
Flan tager guldstykket op, viser ham det, og
forretningen afsluttes til almindelig tilfredshed.
»Tilside, tilside, landsmænd, der kommer en
general!«
En høi, ung general i flot surtout, høie støvler,
med pisken i remmen over skulderen, gaar hurtig
hen ad gaden. Nogle skridt efter ham følger hans
ordonans, en liden asiat i en broget tunika og
turban, med en vældig sabel og revolver i beltet.
Generalen gik med høit løftet hode og saa lige
gyldig, men blid paa soldaterne. som gik tilside og
gjorde honnør for ham; han lagde veien ind i verts
huset. I et hjørne herinde havde Ivan Platonijtsch,
Stebelkoff og jeg taget plads og fortærede en national
ret, der bestod af rød peber med kjød. Det til
stødende værelse var fuldt af mennesker. Larm af
tallerkener og glas, smeld af korke, ædm og drukne
stemmer, alt dette overdøvedes af et orchester, som var
anbragt i en med et rødt forhæng prydet nische. Der
var fem musikanter, to violiner, som skriger afskyelig,
en violoncel med sine ensformige dybe toner og en
kontrabas; men alle disse instrumentet er bare under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
