Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
en ordentlig mand er han imidlertid. Han drikker
ikke, spiller ikke kort, udfører sin tjeneste sam
vittighedsfuldt, hjælper sin gamle fader og sin søster,
en prægtig kamerat! Og dertil er han en dannet
mand! Der er ingen saadan i hele regimentet.
Husk mit ord: enten kommer han for retten, eller
saa vil de — han gjorde et kast med hovedet mod
vinduet — seiv dømme ham. Det er fasit. Saa er
det dog, min elskværdige menig.«
Ivan Platonijtsch klappede mig venlig paa
skulderen; derpaa stak han haanden i lommen,
tog frem sin tobaksdaase og begyndte at rulle en
tyk cigaret. Da den var faerdig, stak han den ind
i et uhyre mundstykke med ravspids og med ind
skriften; »Kav Kas«, saa i munden, hvorefter han
leverede mig tobaksdaasen uden at sige noget. Vi
røgte da alle tre, og kapteinen begyndte paany;
»Undertiden hænder det virkelig, at det er
umuligt at lade være at prygle. De er mangengang
som børn. Kjender De Balunoff?«
Stebjelkoff begyndte med et at le.
»Naa, naa, hvorfor ler De, Stebjelkoff!« brum
mede Ivan Platonijtsch. »En gammel, straftet soldat.
Han har tjent i tyve aar; for forskjellige forgaaelser
fik han aldrig slippe. Nu skal De høre om ham,
den skurk . . . De var ikke hos os dengang, føi vi
kom til Kischineff, marscherede vi engang ud al en
landsby. Befalet bød at efterse hos alle det andet
par støvier. Jeg stiller dem op og gaar saa bag og
ser, om støvlespidserne rager udenfor ranslerne.
Hos Balunoff saaes intet. »Hvor er støvlerne?«
»Jeg lagde dem i ranselen for at bevare dem bedre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
