Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
nede af nys modnede plommer af alle slags. I den
sidste landsby — fem verst fra det sted, hvor tyr
kerne antoges at være — fik vi en halv times hvil.
Denne tid benyttede soldaterne til at plukke en
masse plommer, spise sig mæt og fylde sine brød
poser dermed. Nogle faa, det var i sandhed ikke
mange, gav sig til at fange hønsene og gjæssene,
hvorefter de tog livet af dem, plukkede dem og tog
dem med. Jeg kom da til at huske, hvorledes disse
samme soldater før overgangen over Donau i paa
\ ente af kamp havde kastet ud af sine ransler alle
sine sager, og jeg sagde det til Shitkoff, som just
plukkede en svær gaas.
»Head vil Du, Michailijtsch, vel har vi endnu
ikke været i ilden; men vi har dog vænnet os
til at vente. Det ser ud, som man bare skal gaa
og gaa. Nogen afgjørelse bliver det ikke til. Men,
naai man falder i slaget — saa forlanger man ikke
mere at spise. Nu, men bliver man ilive —ja saa
har man da en god bid at vente paa.«
»Er De ræd ?« spurgte jeg ham uvilkaarlig.
»Kanske det ikke kommer til noget,« svarte han
om lidt, idet han skjelede med øjnene og ivrig
plukkede en hvid fjær, som endnu sad igjen.
»Men hvis det nu kommer til noget?«
»Hvis det det gjør, — bange eller ikke bange,
det kommer ikke sagen ved, vi maa til. Man spørger
ikke nogen al os. Gaa da med Gud! Laan mig
kniven din! Du har saa god en.« Jeg gav ham min
store jagtkniv. Han skar gaasen paa langs i to dele
og rakte mig den ene halvdel. »Tag den for alle
tilfælders skyld. Men om man er bange eller ikke,
Grarsohin; Seks Fortællinger, \ g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
