Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En menig soldats erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
slaget, lader sig ikke udtrykke ved de ord: »Du
inaa dræbe«, men snarere; »Du maa dø«.
Saalænge vi gik over marker, kunde tyrkerne
affyre nogle skud paa os. Nu var det kun det sidste,
store kiat, som skilte os fra dem, det krat, som
lidt efter lidt hævede sig opad henimod landsbyen.
Vi gik ind i krattet. Alt blev stille. Det var van
skeligt at gaa der. Det tætte, mangengang spidse
krat var vokset saa tykt sammen, at vi enten maatte
gaa omkring eller med magt trænge os gjennem.
De foran os gaaende jægere havde allerede dannet
kjede og raabte af og til sagte til hverandre for ikke
at splittes formeget. Vi holdt endnu sammen med
hele kompagniet. Der herskede dyb taushed i skoven.
Men saa lød det tørste, svage gevserskud, der
mere lignede et slag af en øks. Tyrkerne begyndte
at strø kugler over os paa lykke og fromme. De
peb høit i lutten over os i forskjellige toner, fløi
bragende gjennem krattet og rev grene med sig,
men rammede ingen af folkene. Lyden af huggene
i skoven blev hyppigere og hyppigere, og tilslut gik
alt over i en ensformig knitren. Man kunde ikke
høre de enkelte hvin og piben; hele luften peb og
hvinte. Vi rykkede raskt fretnad, alle omkring mig
var i behold, jeg seiv feilede heller ikke noget. Det
forbausede mig meget.
Med et var vi ude af krattet. En dyb kløft
med en liden bæk skar tvers over veien. Mand
skaberne pustede et øieblik og drak vand.
Herfrå fordelte man kompagnierne til forskjellige
sider for at angribe tyrkerne i flanken; vort kom
pagni blev tilbage i hulveien som reserve. Jægerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
