Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TOLVTE KAPITEL.
SNEBLINDHED. - FLERE HUNDE. - HUND FOR BJØRN. -
VIRKELIG BJØRN. - TILBAGEBLIK. - NANSEN SPØRGER,
OM JEG VIL VÆRE MED TIL POLEN.
I slutten af juli maaned havde vi stadig vestlig vind,
og sydover seg det. Der har af og til været lidt
sneblindhed ombord; Peder, som har faret paa Ishavet
siden han var liden gut, havde aldrig været udsat for
sligt og vilde ikke tro, at det var noget ilde, men han
maatte nok ty til Blessing tilslut og faa cocain, og siden
gik han stadig med briller. Vi havde ogsaa slør med
for sneblindheden, vakre røde, blaa og sorte silkeslør,
de blev dog ikke saa ofte brugt; jeg husker Sverdrup
gik med blaat gjildt næseslør; det tog sig noksaa snurrigt
ud ovenfor hans kraftige røde skjeg. Han var heller
ikke saa forsigtig med denne sneblindheden, men
tilsidst maatte han ogsaa til Blessing, som han bad se i
øinene hans, da han vist havde faaet noget i dem.
En kveld, som jeg gik ombord efter en tur paa
isen, faar jeg tilfældigvis øie paa bagdelen af en
flygtende bjørn et stykke ude. Jeg greb vagtgeværet, der
stadig staar ladt ved nedgangen til kahytten. De andre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
