- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
115

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ELLEVTE KAPITEL.

115

Den 10de oktober. Idag er det Nansens fødselsdag.
Flaget vaier f’ra mesan toppen og kahytten er dekoreret;
det var 30 graders kulde, og vi havde en lang skitur
om formiddagen. Pettersen havde anstrengt sig til det
yderste med en udsøgt middag, Blessing spanderede —
Lysholms akvavit. Efter middagen kaffe, Nansen
spanderede cigarer, om kvelden festforpleining.

Vi havde de næste dage udover god vind fra ost og
sydost, saa at vi den 21de oktober passerede 82-graden.
Der var om kvelden sligt liv ombord, som der ikke har
været paa længe; vi spillede paa orgelet og dansede
som rasende efter den ikke meget gode dansemusik.
Samme dag saa vi ogsaa spor efter en bjørn med to
unger; de har ikke havt veir af skuten, men skisporene
har øiensynlig interesseret dem i høi grad. — Vi har
igjen loddet og fundet bunden paa 3500 meter.

Den 31te oktober var ogsaa festdag ombord, da var
Sverdrup 40 aar; «forresten er der ingen, som ved det
saa nøie,» sagde han, for han har to attester.

Den 4de november. En større afveksling i vort
ensformige liv. Peder opdagede en binne med to unger
paa vestsiden af skuten. Der blev liv i leiren. Sverdrup,
Mogstad, Peder og jeg fløi afgaarde; det var ikke noget
videre skydelyst, næsten alle hundene var med. Efter
et kvarters tid flk vi se tre bjørne, der rolig stævnede
sydvestover, meget roligere nu end ved dagslys.
Hundene var svært modige, da de havde os i hælene; vi
halede raskt ind paa bjørnene, men noksaa nær maatte
vi ogsaa, da vi ikke kunde se at sigte, men maatte
skimte langs løbet, Bjørnene stoppede og vendte sig,
da de merkede, at hundene blev for nærgaaende, og
straks skar disse som paa kommando alle i en linje
lodret af paa veien og skeiede ud til siden. Binnen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free