- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
137

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRETTENDE KAPITEL.

137

Pettersen driver med at spaa god vind af og til;
slaar ikke spaadommen hans til, som nok undertiden
hænder, er det ikke frit for, han faar gaa lidt igjennem.
For en tid siden udtalte han sig omtrent saaledes: «Val
er inte jag någon spåmand, men nog tror jag det, at vi
innan kort får en djefla peising nordover.» «Den djefla
peisingen nordover» blev nok ikke noget af, mén
Pettersen blev krævet for den til hvert maal. Da der en lang
tid bagefter indtraf sydostlig vind 10 meter i sekundet
med snefog, kom Pettersen atter paa sine høider.

Den Ilte januar. «Endel af os har været borte i
depotet idag og ordnet op de forskjellige proviantsorter
og klæder m. m., som ligger der. Sagerne laa spredt
hulter til bulter over hele isen, det er nu ordnet
sammen. Brød, hundekjæks, paraffin, rifler, ammunition,
slædeproviant, damptørrede gryn og mel, chokolade, ski,
kjælker, kajaker, seil, telte, redskaber af forskjellig art
etc. Det ligger i hauge med lidt af hvert i hver, for
at ikke alt af en sort skulde mistes, om ulykken skulde
være ude paa et sted.»

Den 12te januar. «Det er ikke frit for, at vi merker
polarnattens triste indflydelse paa os af og til. Som
rimeligt er, er ikke gemytterne altid som de burde.
Det hjælper ikke, om det er aldrig saa gode og snille
mennesker, en er sammen med, der skal virkelig en
kunst til at omgaaes hinanden ret. Vi er jo de samme
tretten mand stadig sammen baade nat og dag under
akkurat de samme forholde, vi lærer at kjende hinanden
ud og ind, de forskjellige smaa svagheder og ømme
punkter gaar ikke fri. Humøret blir af og til nedtrykt,
og man blir let krakilsk, stikler paa hinanden og
«syger», som vi kalder det, d. v. s. man kaster sig
øie-blikkelig over en ytring, som der kan være noget at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free