- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
156

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

SELV-ANDEN PAA 86° 14’.

da, men merkelig nok stoppede de, da de kjendte sig
fri, og glante bortover mod mig for at se, hvordan jeg
havde det.

Med gode ord flk jeg lokket dem til mig og lod nu
skiene fare; men jeg gjorde mig fast til hundene igjen
og traved paa finskoene, saa snespruten stod; rigtignok
bar det overende nu ogsaa, men det var da ingen sag
at skvætte op igjen nu. Jeg syntes, det var en herlig
sport, der jeg fløi alene i isørkenen længere nord, end
mennesker før havde været.

Paa den maade naaede jeg de efterladte kjælker,
som jeg hentede en for en. Værst var det at faa dem
op over en temmelig høi kant paa en gjenfrossen raak
lige ved leiren, men det gik noksaa fort alligevel med
min lystige reisemaade, saa at jeg, da kvelden kom,
havde reist tilbage en større strækning, end vi
avancerede dagen i forveien.

Jeg fandt ud en pen teltplads og slog leir, gav
hundene lidt pemmikan og begyndte at stelle min
aftensmad. Jeg udmalte mig, hvor godt det skulde smage at
faa lidt varmt i livet, tænde lyset og krybe ned i posen
og der i ro og mag notere i dagbogen de sidste dages
begivenheder. Men som jeg holdt paa med
kogeapparatet, begyndte «Suggen» at gjø, og straks efter svarte
det bort i isen. Jeg tørned ud og kunde nu ogsaa høre
stemmer, og saa skimted jeg af og til borte i kossene
hunde og en slæde, hvorpaa sad to mand; en liden
stund efter kommer de susende ind i leiren, medens
hundene holdt et frygteligt leven. Det var Hansen og
Nordahl, som kom tilbage med Nansens spand for at
holde mig med selskab for natten. Der blev glæde.
Hansen fortalte, at han havde regnet ud sin sidste
observation, der viste, at vi var paa 84° 4’ n. br. Og saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free