Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172-
SELV-ANDEN PAA 86° 14’.
vi «løftede» os frem heller. Er isen slig til land,
trænger vi nok tid, ser det ud til. Nansen taler nu ogsaa
om, at «se paa isen en dag til». Temperaturen er føielig
nu, -r- 24°, nordostlig vind og usigtbart var det. Vi
fryser ikke slig nu, det er fugtigheden, der er værst.
Den som havde sig tørre klæder! Engang kommer vel
de ogsaa. Udtørningen forestaar, det er det værste,
synes jeg.
Nat til søndag den 7de reiste vi ikke saa længe, før
Nansen sagde, at nu vilde han ikke længere. Isen var
da ogsaa umulig at komme frem i. Nansen tog sig en
tur nordover for at se videre, men det var det samme
uføre. Vi fandt da en god teltplads og slog os ned der.
Paa dette punkt, det nordligste, som menneskelig fod
har betraadt, holdt vi da festmaaltid, bestaaende af
lapskaus, tør chokolade, tyttebærgrød og serindrikke
efter-paa. Nansen tog en meridianobservation oppe fra et
høit, massivt kos lige ved teltvæggen og regned ud
bredden til 86° 10’, der dog senere udregnet viste sig at være
86° 13.6’ n. br.
Saa langt frem var det altsaa givet os at komme.
Gjerne vilde vi være kommet længere. Det var vor trøst,
at vi havde gjort, hvad vi kunde, og at vi dog havde
fjernet lidt mer af det slør, der indhyller denne del af
vor klode; men som det nu var, da øiet, saalangt det
kunde se, mødte is af slig beskaffenhed, at vi kun med
yderste møie kunde slide os frem .et ganske kort stykke
om dagen, maatte vi bøie os for den bydende
nødvendighed og vende mod varmere zoner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
