- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
176

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176-

SELV-ANDEN PAA 86° 14’.

rundt til den anden bred. Og vi kom da paa den
bugnende is lykkelig did.

Den sidste kjælke forsøgte vi paa samme maade og
med samme resultat paa to steder, godt at ingen ulykke
hændte. — Ja, saa var der ingen anden raad end ad en
lang omvei at se til at komme over paa et andet sted.
Dette lykkedes ogsaa, dog ikke i ro og fred; thi isen
begyndte at sige fra hverandre. Saa var det atter at
bringe slæderne sammen og saa endelig at finde en
teltplads; men da smagte det ogsaa at komme i telt og faa
varm «fiskegratin» i livet.»

Den lite april. «Denne nat var den bedste, vi hidtil
har havt. Det har været varmt i posen, og den ene siden
af teltet mod solen er fri for rim. Jeg sidder barhændt
og skriver og finder, at det er den bedste morgen vi
har havt. Humøret er lyst, vi taler om hjemmet, og
naar vi er sultne (det er vi omtrent bestandig), taler vi
om, hvorledes vi skal lægge i os, naar vi kommer hjem
engang. Den bekjendte «polartørst» har hidtil ikke
generet os stort, igaar var den dog slem. Temperaturen
igaaraftes -f- 28°.»

Ogsaa næste dag havde vi en udmerket fremkomst.
Isen er fremdeles meget god at komme frem i, og det
er ikke saa mange gange, vi nu behøver at være to om
slæden. Ingen nye raaker passeret idag. Da vi ankom
til leirstedet, og jeg havde foret hundene, tog jeg op uhret
for at se, hvor lang tid vi havde brugt; det var stanset.
Jeg raabte nu til Nansen, som var beskjæftiget med
kogegreierne, at han maatte se efter, om hans uhr gik,
for mit var stanset. Nei, hans stod ogsaa; de var begge
to nedgaaet. Vi havde holdt det gaaende for længe,
siden vi sidst trak dem. — Det var ikke nogen bra
opdagelse; vi satte dem naturligvis straks igang. Nansen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free