Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRETTENDE KAPITEL.
179
det deilige solskin. Inde i teltet, som stod i solbakken, nød
vi tilværelsen ved 2 kopper dampende «Julienne»-suppe.
Fremkomsten sidste gang var ikke saa god, som vi
havde ventet; Nansen maatte gjøre en lang tur tilbage
efter kompasset, som stod paa isen, siden han sidst tog
peiling for kursen. Det var underligt at sidde der alene
i ensomheden og vente paa hans tilbagekomst. Aldrig
har jeg følt noget saa stille. Ikke den mindste støi af
noget slags forstyrrede stilheden hverken fjern eller nær,
hundene laa som livløse med hodet mellem labberne i
den hvide sne, der tindrede i det straalende sollys; det
var saa ængstende stille; der jeg sad, maatte jeg blive
siddende, turde ikke røre et lem, turde knapt puste.
Saa kom søvnen listende, og væk var jeg. En sno fra
syd blev slem med næsen min, saa jeg vaagnede; det
var jo ikke rigtig sommer endda. Thermometret viste
26.2°. Et og andet hundehoved løftede sig op af
klyngen og saa bortover; stilheden var brudt, jeg hørte lyden
af glidende ski i sneen, og straks efter kom Nansen
tilsyne. Han var doven og slåp af gangen i den uvante
varme. Vi rusled ivei igjen, men holdt det ikke gaaende
længe, før teltet blev slaaet og middagen serveret.
Den 16de april gjorde vi et godt kup; vi begyndta
tidlig om morgenen og drev paa i 14 timer og
tilbagelagde en vakker distance, i særdeleshed da isen var
noksaa god, og hundene trækker kanske bedre nu, da
læssene letner. — Under vore vandringer holdt vi rast
midt i marschen for at faa noget i livet; vi pleied da
■at brede ud posen og putte os ned der med smør, brød
og pemmikan imellem os. I den strengeste kulde var
det nogen uhyggelige raster, vi laa og frøs og gnog paa
de haarde smørklumper, der næsten blev borte i vore
svære ulveskindsvaatter. Siden blev det jo bedre, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
