- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
199

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRETTENDE KAPITEL.

199

Den 20de mai. «Vi ligger nu veirfast for snefog.
Igaar gjorde vi en god marsch i noksaa pent lænde, 3
mil eller kanske vel saa det. Adskillige store iskos saa
vi paa veien, — men land, nei det faar vi vist speide
forgjæves efter endnu en stund, ser det ud til!

Det er igrunden deiligt at ligge slig i teltet, medens
stormen rusker i det og sneen lægger sig høiere og
høiere ved dets fod. Det er saa trygt her i posen, lad
det kun bruge sig, uveiret derude paa vidden, os generer
det ikke. Jeg lader tankerne ile til mildere egne, hvor
ingen snestorm huserer i mai maaned, men hvor
naturen nu vaagner til nyt liv og sætter nyt liv i menneskene
der. Ja, ja der kommer vel vor tid ogsaa. — Det er
ikke godt at vide, naar vi kommer hjem; vi har netop
talt om udsigterne. Denne stadige østlige og nordostlige
vind sætter os mer og mer vestover, saa det kan hænde,
vi gaar glip af alt land før Spitsbergen, og det er ikke
godt at vide, om vi naar det saa tidligt, at vi kommer
hjem iaar. Det faar staa sin prøve. Paa denne marsch
saa vi bjørneslag paa to forskjellige steder. Tegn paa
land?»

Den 21de varede stygveiret fremdeles, men vi kunde
ikke vente mere paa, at det skulde give sig, og drog
derfor afgaarde efter at have foret hundene med halv
portion pemmikan og lagt efter os 3 varemeier. Veiret blev
værre med meget sterk nordenvind og snefog; usigtbart
var det, og meget tungt føre var det ogsaa. Trods dette
sled vi os frem i jevnt sig til middag i noksaa taalig
is, og uden raaker. Efter middagen var det endda værre,
men vi drev paa; og efterhvert blev det klarere, vi kom
paa sletter, og det gik bra. Nansen satte for første gang
seil paa sin slæde, det gik saa at hundene ikke
behøvede at trække noget; ikke gik de dog fortere for det,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free