- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
223

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRETTENDE KAPITEL.

223

Det lakkede mod tiden, da vi kunde drage videre;
føret var blit meget bedre. Vi havde nu lænset os for
alt, som vi paa nogen mulig maade kunde undvære,
slige smaating, som hver for sig ingenting veier, men
som blir noget udaf, naar de kommer sammen, f. eks.
gipsbandager og andre bandager, bomuld, reservekran
til paraffindunken, reservebrænder til primus,
klædningsstykker, finnesko, fotografilygt, en seilhandske, endel af
verktøiposens og syposens indhold, feltflaske o. s. v.
Slæderne var lettet for sine forsterkninger, kajakerne
tætte og hvilede paa trækrabber, foret med fodkluder
og bjørneskind, hundene var styrkede og fyrige, «Kaifas»
var som en laavedør over ryggen, vi selv var hidsige
efter at kunne sige farvel til dette sted, som havde holdt os
bundet saa længe og lært os, hvad taalmodighed vil sige.

Soveposen lod vi igjen, det var meningen, at vi
skulde ligge i kajakerne; men efter et forsøg maatte vi
give det op og lavede en pose af vore to uldtepper;
denne viste sig at være tilstrækkelig.

Den 22de juli brød vi op fra «Længselens leir».
Efter at have fordelt vor bagage i to hauge og trukket
lod om dem, bar det afgaarde. Vi havde surret til
kjæl-kerne foran bambusstænger som drag foruden
drag-tauget, fæstet i sælen. Tørret kjød tog vi med og ca.
8 kg. spæk. Det viste sig at gaa over forventning godt.
Skjønt isen van saa daarlig, som den kunde være, trak
vi dog alene med en hund hver vore slæder overalt.
Skiene behøvede vi ikke hele tiden heller, vi flk et belte
med lidet sne, og da gik vi paa vore fødder; i det hele
taget var vi meget vel tilfredse med vor første dag paa
«hjemreisen» efter den nye ordning.

Onsdag den 24de juli heder det i dagbogen:
«Endelig er det store skeet: Vi har seet land! Og det efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free