- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
238

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

238-

SELV-ANDEN PAA 86° 14’.

modighed og vore kræfter paa prøve. Vi undte os som
belønning for den sidste anstrengelse et stykke
chokolade hver. — Nu skulde vi da frem vandveien; vi
forsøgte at tage slæderne op paa hver kajak og ro enkeltvis;
men det gik ikke, vi maatte nok lægge dem sammen
som før. Hundene kunde vi ikke tage med længere.
Utaknemmelige væsener, vi mennesker dog er! Nu
havde disse hunde slidt for os og lidt kulde og sult,
saa det var rart, de hang sammen; og saa lønnede vi
deres troskab med døden, nu da vi selv troede, vi var
istand til at naa tilbage til livet blandt mennesker igjen!
Det var ondt at maatte gjøre dette, men det maatte nok
til desværre. Forat det skulde falde lettere, tog Nansen
min hund og jeg hans. Stakkels dyr, de fulgte villigt
med os, der vi gik hver vor vei bagom et kos, — og snart
forkyndte to skud, at «Kaifas» og «Suggen» havde ophørt
at leve. Vi havde faaet dem kjær og kunde ikke slagte dem
som de andre, men ofrede en patron paa dem hver.

Nu sagde vi drivisen farvel og roede afgaarde. Det
var blevet lidt taaget. Vi fik vinden i ryggen og satte
vore seil og sad nu i ro og mag og nærmede os med
en respektabel fart bræen, som vi snart saa dukke frem
af skodden ; vi spiste ogsaa frokost eller aften i kajaken;
thi det var længe siden middag. Hvilken bråt
afveksling fra livet i drivisen! At sidde rolig og spise og
endda komme frem! — Iland paa bræen kunde vi ikke
komme, den dannede en halvhundrede fod høi isvæg,
hvor vi ganske tydelig saa de forskjellige lag. Der gik
strøm vestover, i den retning vi skulde, vistnok
tidevand. Saa holdt vi vestover og fandt nu dette flak, som
vi har sovet paa. Vi har vistnok ogsaa, medens vi har
sovet, drevet vestover. Det er temmelig megen bevægelse
i isen rundt om os.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free