- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
242

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242-

SELV-ANDEN PAA 86° 14’.

Nansen. Saa dukked den; Nansen gik ombord igjen,
og vi fortsatte. Pludselig havde vi den igjen lige ved
os; den dukkede og kom op igjen flere gange, stadig
nærmere, indtil den tilslut var tæt ind paa kajakerne,
reiste sig paa ende i vandet, snøftede og ristede sine
svære tænder; vi var ræd, den skulde gjort kaal paa
vore skrøbelige seildugsfarkoster med det samme, og
greb bøsserne; saa dukked den igjen, men kom straks
op paany lige ved min kajak. Jeg sendte den kuglen
lige i dens grimme fjæs. Den udstødte et brøl, gjorde
et voldsomt spræl og forsvandt, medens vandet
farvedes rødt.

Saa roede vi videre og glemte snart hele hvalrossen.
Pludselig farer jeg op ved at kjende et stød under bunden
af kajaken, som lettede denne i veiret, og i næste
øieblik kommer et hoved med lange tænder tilsyne lige
ved siden af mig, saa vandspruten stod ind i kajaken.
Bøsserne frem i et nu; vi saa dens afskyelige fjæs med
mit kuglehul i, og Nansen sendte den en kugle til
forfra i hovedet, da han ikke kunde komme til at skyde
den i nakken, som er det bedste punkt; det var
heldigvis nok. Denne gang laa den og flød. Maager kom og
kredsede rundt, medens vi med stort stræv flk hul paa
det tommetykke skind og skar os noget spæk og kjød.
Herunder kom kniven ind i lungen paa den, og luften
peb ud og vandet ind, den blev tungere og tungere at
holde oppe med aaren, og tilsidst maatte vi lade den
gaa og fulgte med øinene dens synken i ringe mod
bunden, medens maagerne holdt et skrækkeligt leven,
fordi de var snydt for sin andel i fangsten.

Vi havde i det sidste talt om at kutte af slæderne
saa meget, at vi kunde have dem op paa hver vor kajak
og ro enkeltvis; dette maatte gaa meget hurtigere end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free