- Project Runeberg -  Selv-Anden paa 86° 14' /
247

(1898) [MARC] Author: Hjalmar Johansen With: Severin Segelcke
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ENOGTYVENDE KAPITEL.

247

havcle jeg tat, før en svær hvalros dukkede op lige for
baugen af kajaken, ristende sine lange tænder og
fnysende af sinne. Jeg skaated hvast og greb efter bøssen,
som jeg havde nede i kajaken. Hvalrossen dukkede
og kom op paa den anden side af mig. Heldigvis var
jeg ikke langt fra et flak, hvor jeg flk karet mig ind og
krøbet ud af kajaken og var glad ved at kjende faste
isen under fødderne. Jeg stod med bøssen og ventede
paa at faa et godt skud paa den. Saa gik den fra mig
og bort til Nansen, som ogsaa havde lagt til land og
holdt paa at gaa ud af kajaken. Iskanten rased ud for
ham, da han skulde til at stige ud, heldigt at ikke
hvalrossen kom da. -— Saa gik den en stund fra den
ene til den anden kajak, medens vi spiste middag, og
tilslut forsvandt den sporløst.

Vi lagde os da til at sove uden telt paa flaket og
vente paa bedre tider. Saa vaagnede vi paa grund af
vinden, som maatte have snud sig, for vi havde ikke læ
længere, og ser isen bloktæt rundt om os og vi selv i
drift paa det lille flak, som havde løsnet sig fra
landisen. Det var en uhyggelig opvaagnen, især naar jeg
netop laa og drømte, at jeg spiste kirsebær i en have
hjemme. Nu var det i huj og hast at faa karet sig
tilvands og over isflak ind paa fastisen igjen. Der har
vi nu været siden, en uhyggelig og trist tid med mørke
udsigter. Tredje dagen skjød Nansen en bjørn fra teltet;
den var helt nede ved os og kunde blit lei nok, havde
den været af det onde slaget, men den betænkte sig og
vendte om. Vi laa begge vaagne i posen. Nansen hørte,
det tusled derude, titted ud gjennem et hul i teltvæggen
og flk øie paa fyren; han var ikke sen om at gribe
bøssen og sende den en kugle ud gjennem hullet i
teltet midt i bringen. Den stupte, men reiste sig igjen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 19:19:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/selvanden/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free