Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252-
SELV-ANDEN PAA 86° 14’.
En masse hvalros er det her; de har et sted i
nærheden her paa isen, hvor de har samlet sig, ligger og
grynter og slaas og sover i dagevis, trygge i sin egen
storhed, frygtende intet, hverken bjørn eller noget andet
dyr, langt mindre mennesket, som de aldrig har seet.
— Medens vi laa i teltet nu sidste nat, vaagnede vi ved
at høre en underlig jamrende lyd udenfor, der hvor
kjødet af bjørnen laa, og ved at se efter flk vi øie paa
en binne med en unge, der stod og virkelig jamrede
sig over tabet af sin kamerat. Nansen greb til bøssen,
men vare som disse dyr er merkede de, at vi var
vaagne, og rendte afgaarde. — Her er nok af mad, lader
det til. — Idag har vi forladt teltet, der i vinden, som
har blæst saa sterkt i det sidste, bare er som et tyndt
flor, og intet læ yder, — og flyttet ind i en stenhytte,
som vi har bygget inat med seil og telt over til tag.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
