Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FIREOGTYVENDE KAPITEL.
257
fastis naaede vi ikke, det var nu langt til fastis ogsaa,
stormen havde brudt den op langt indover; kvartskindet
med spæk maatte vi lade fare; maagerne kastede sig
over det med engang. Nu begyndte en haard færd mod
landet, dels paa vandet mellem smaaflak i skumsprøit
med kjælken bag paa kajaken og dels paa halvt opløste
flak med kajaken paa kjælken, men nordvestover drev vi
forbi baade bjørnekjødet vort og «hulen». Det saa stygt
ud til, at vi endnu en gang skulde drive tilhavs i den
forhadte drivis. Omsider havde vi et temmelig langt stykke
aaben sjø til landet, og vi indskibede os nu for sidste
gang. Nansen roede først og jeg efter. Jeg roede
bar-nævet af frygt for at miste aaren; sjøen havde vi
paa-tvers omtrent, hvilket ikke var saa bra for min kajak,
der under normale forholde pleier at ligge over til
bagbord, men nu laa endnu mere over, fordi hvalroskjødet
og bøssen holdt sig paa læ side inde i kajaken. Nansen
saa sig tilbars en gang iblandt for at se, om jeg var
med; det blev en strid tørn, men til vor glæde saa vi,
det monnede paa landet, om det end gik smaat; og
endelig kunde vi udasede og gjennemvaade klynge os til
den faste iskant i landet nordvest for «hulen» og der
brække løs smaa isbiter for at svale vor brændende
tørst. Langs med landisen gik det godt at naa frem
til den bare strand, hvor vi trak kajakerne op og vred
af os lidt vand; saa stoppede vi os i posen, spiste
bjørne-bif og sov snart ind, trætte som vi var, og glade over
at være sluppet heldigt ogsaa fra dette eventyr.
Længe havde vi dog ikke sovet, da jeg vaagnede
ved at høre en underlig klagende lyd lige udenfor døren,
og lidt længere væk svarede det med samme lyd. «Det
er bjørn,» sagde jeg til Nansen, som ogsaa straks var
vaagen. Vi tørnede nu ud og flk øie paa 3 bjørne
17 — Selv-anden paa 86° 14’.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
