Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284-
SELV-ANDEN PAA 86° 14’.
passe til rævefælde. Jeg fandt da en, som ikke var saa
allerværst, og fik rullet den ned til hytten. Der satte
jeg op paa taget en fælde med stillepinder, som vi afsaa
en askebite til; jeg holdt paa at fryse fingrene af mig,
før jeg fik den op, men endelig stod den der med en
deilig brændt spækbite paa, og Nansen og jeg lagde os
i posen og lyttede, visse paa straks at faa høre ræven
komme. Jo, ganske rigtigt, der var den! Bums! sagde
det i taget, stenen faldt, men ræven kom vist unda.
Jeg ud for at se. Fælden var nede, men ræven væk;
stenen var nok for kort, ræven fik tid til at trække sig
unda, før stenen faldt over den.
Saa tog jeg et stivfrossent hvalrosskind og forsøgte
med. Det var da stort nok, og tungt nok maatte det
ogsaa bli, naar jeg lagde sten oppaa. — Men ræven bare
holdt moro med hele stasen; stillepinderne fandt jeg
igjen helt nedpaa isen ved stranden; den havde ikke
nok med spækket, men syntes den maatte tage pinderne
med. — Saa gav jeg det op da.
Nansen likte rævekjødet svært godt; jeg husker en
gang, mens jeg var kok, at jeg stegte en hel ryg til ham.
Jeg spiste det ogsaa, men syntes ikke det var saa godt
som bjørnekjød. Forresten var det forskjel paa dette
kjød ogsaa naturligvis; 19 bjørne fik vi ialt, før vi
forlod hytten, og da var der ikke saa svært meget kjød
igjen endda. 13 stykker spiste vi op ombord i «Fram»
og i «Længselens leir», og før vi kom til hytten, gik
der ogsaa med endel. I vinterens løb, naar vi havde
taget ind en ny bjørn og begyndt at spise, afgav vi vor
kjendelse om kjødets godhed, og vi mente at kjende de
forskjellige dyr. «Vandbjørnen» var delikat, og saa havde
vi en, som vi kaldte for «Feitbjørnen». Men bedst var
de to «Kajakbjørne». Den ene af dem blev da ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
